luk
Sprog
SPA-etikette

 

JERES BESTILLING  

Tusind tak fordi I har bestilt evt. behandling(er) på forhånd. Vi glæder os til at planlægge jeres individuelle ophold i vores SPA “Five Senses”.  SPA-receptionen er åben hver dag kl. 10.30-19.00. Har I ikke allerede bestilt behandlinger, vil vi med glæde modtage jeres bestilling på mail spa@dasjames.com eller på tlf. +49 0461 167 236 514. Vi kan ikke garantere, at vi kan besvare telefonopkald, da vi oftest primært anvender vores tid på gæsterne i SPA "Five Senses".


AFBESTILLING

Den bestilte behandling bliver reserveret specielt til jer, og er bindende for både jer og os. Gratis afbestilling er mulig op til 24 timer inden det aftalte behandlingstidspunkt. Derefter opkræver vi et aflysningsgebyr på 80% af prisen. Ved udeblivelse opkræver vi et aflysningsgebyr på 100% af prisen.

Mange tak for jeres forståelse. 


HVIS I ER FORSINKET

For at få det meste ud af jeres tid hos os beder vi jer om at komme til SPA-receptionen 10 minutter, før behandlingen begynder. Så har I god tid til at gøre jer klar til jeres behandling og måske til at nyde en kop te inden.
Hvis I bliver forsinket, beder vi om forståelse for, at vi er nødt til at afkorte behandlingen tilsvarende. 


VORES TERAPEUTER  

Vi tildeler behandlinger uafhængigt af terapeuternes køn. Har I et konkret ønske i den sammenhæng, beder vi om at få oplyst dette i god tid. Vi beder jer endvidere om at oplyse os om eventuelle forhold vedr. jeres helbred, der kan have betydning for jeres behandling.


VORDENDE MØDRE  

Vi vil gerne rådgive om hvilke behandlinger, der er egnet til gravide og give den vordende mor en vidunderlig tid i vores SPA “Five Senses”. Vi anbefaler, at der kun bestilles massager efter den 4. svangerskabsmåned. 


PÅKLÆDNING UNDER BEHANDLING   

Ved vores afslappende krops- eller forkælende ansigtsbehandlinger anbefaler vi, at I benytter vores varme, hyggelige badekåber. Ved vores helkropsbehandlinger anbefaler vi, at I er afklædt. Vi tilbyder engangs trusser, hvis det ønskes. Til vores klangskålmassage anbefaler vi let træningstøj. .


BRUG AF SMARTPHONES, VIDEO OG KAMERAER ER IKKE TILLADT  

Vi lægger stor vægt på, at alle vores gæster skal opleve et afslappet og uforstyrret besøg i vores SPA "Five Senses". Vi beder derfor alle gæster have forståelse for og respektere, at fotografering og anden brug brug af smartphones, video eller andre kameraer ikke er tilladt i nøgen- og saunaområder, i badefaciliteter eller under omklædning.


KIDS & FAMILY SPA

Vores Family-SPA er åben for alle børn fra 0 år hver dag fra kl. 9.00-20.00. Børnene skal altid være ledsaget af en voksen. Vores børnepasning kan benyttes efter forudgående tilmelding hver dag kl. 11.00-16.00. Vi informere løbende om evt. børne-events på vores hjemmeside og selvfølgelig i hotel- og SPA-receptionen. I er altid velkommen til at kontakte os. Vores sauna-område og rooftop-pool er forbeholdt til gæster fra 12 år.


ROOFTOP-POOL & BØRNEPOOL   

Vores rooftop-pool er åben hver dag kl. 7.00-21.00 for gæster over 12 år.. I er hjerteligt velkommen til at deltage i vores aqua-kursus, der finder sted dagligt kl. 9.00-9.30. Vi henleder venligst opmærksomheden på de gældende hygiejne-foreskrifter for hele badehuset.

Børnepoolen har en dybde på maks. 80 cm. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at springe ned i poolen. Der skal altid benyttes badetøj i vores pools. Vi anbefaler også at anvende badesko for at forhindre skrid- og faldskader. Vi beder alle gæster om at dusche sig inden brug af pools og både før og efter brug af sauna-området. Vores pools bliver ikke overvåget af livreddere, dvs. brug af pools sker på eget ansvar. Børn under 14 år skal altid være ledsaget af en voksen.

Af hensyn til de øvrig gæster beder vi om, at hunde ikke medtages i SPA-og fitness-områderne.


SAUNA VERDEN  

Vores sauna-område er forbeholdt til vores voksne gæster (+12 år) og er åben hver dag kl. 09.00-20.00. Vores finske sauna og biosaunaen er blandede saunaer for begge køn, og brug af saunaerne foregår afklædt. I vores “Ladies only” område kan kvinder uforstyrret føle sig behageligt, eksklusivt blandt andre kvinder, afslappet. Bemærk venligst vores hygiejnebestemmelser for sauna verdenen. 

I saunaerne ligger eller sidder man på et håndklæde for at undgå direkte fysisk kontakt med træbænkene. Håndklædet stiller vi til rådighed.  Ønsker I mere fysisk diskretion i form af tildækning, beder vi jer henvende jer i SPA-receptionen, hvor I kan låne et tyrkisk pestemal sauna lagen. Efter brug af saunaerne er I velkommen til at slappe af i vores hyggelige afslapningsområder. I kan vælge mellem et "diskret samtale" område eller et decideret "stille" område. Vi beder jer respektere, at der ikke kan reserveres eller spærres liggestole eller -pladser. I kan få håndklæder i vores SPA-reception, som gerne må byttes til et nyt håndklæde, hvis det er nødvendigt. 

For at undgå skader er det nødvendigt at bære skridsikre badesko i sauna-området..


UNDERGROUND GYM & BALANCE SHALA  

I er velkommen i vores Underground Gym. 

I vores “Balance Shala” kan I være med i varierende kurser og yoga-timer. Den aktuelle kursusoversigt finder I i hotel-receptionen eller SPA-receptionen, hvor I også kan tilmelde jer. For vores hotelgæster er det gratis at deltage i vores kurser, men for yoga-kurser opkræver vi et gebyr på 18 €. Under træning bedes I venligst være iklædt passende fitnesstøj. 


SPA-BUTIKKEN  

I vores SPA-butik kan I købe et righoldigt udvalg af kosmetik produkter og gaver til jeres kære derhjemme eller som en souvenir, der minder jer om opholdet hos os.

 
Diese Seite verwendet Google Maps.
Infos zur Nutzung von Google Maps findest Du hier.

Um Google Maps zu aktivieren, klicke bitte den folgenden Link
luk
Online buchen

Bestilling af ophold:

Ankomstdag
Afrejsedag
Antal voksne
Antal børn